Historie | A/B Hessensgade/Polensgade

Historien om A/B Hessensgade/Polensgade

Hessensgade ligger i Sundbyøster på Amager imellem Holmbladsgade og Lergravsvej. Gaden er en af kvarterets ældste og anlagt 1830-40. Indtil 1901 blev gaden kaldt Jacobsgade, og ingen af de oprindelige småhuse og fabrikker eksisterer i dag.

Polensgade ved Bellevuekvarteret i Sundbyøster på Amager er opkaldt efter staten Polen og fik sit navn i 1926. Tidligere hed den Venusvej, og gaden udgår også fra Holmbladsgade i nord og løber ud i Lergravsvej i syd. Der er heller ikke længere nogen butikker tilbage i Polensgade – de er alle bygget om til lejligheder.

Hr. Thorvald Dreyer (8.dec. 1895 – 2. marts 1980) var en dansk arkitekt og anerkendt for arkitektur der har modtaget flere priser gennem tiden. Herudover var han i en lang årrække en anerkendt arkitekt hos Lejerbo.
I årene 1966-67 mellem forskellige andre projekter for Lejerbo, opførte Hr. Thorvald Dreyer bygningerne der i dag danner rammerne for A/B Hessensgade/Polensgade.

En beboerforening blev dannet i de nyopførte ejendomme grundet den daværende eskalerende økonomiske situation.
Denne beboerforening drøftede muligheden af at sikre ejendommen blev til en andelsforening, i det tilfælde at ejendommene engang skulle afhændes, i stedet for at ejendommene blev solgt som ejerlejligheder af de respektive arvinger.
Arkitekt Hr. Thorvald Dreyer døde 2. marts 1980 og alle Hr. Dreyers ejendomme tilfaldt hustruen Landsretssagfører Fr. Margot Dreyer.

Repræsentanter i den nydannede boligforening tog kontakt til Fr. Dreyer hvor intentionen for ejendommenes fremtid blev præsenteret, og da Fr. Dreyer intet havde at indvende mod den lille forenings idé, skrev hun under på de relevante dokumenter.
Ét år efter Hr. Thorvald Dreyers død, døde hans hustru Fr. Margot Dreyer, og alle andre ejendomme tilfaldte den fond som Hr. og Fr. Dreyer dannede i 1976.

Efter Fr. Margot Dreyers død kom et retsligt efterspil hvor den daværende advokat der repræsenterede arvingerne, gjorde alverdens advokat-krumspring for at bygningerne skulle tilfalde arvingerne, og ikke den lille forening i ejendommene.
Da det efterhånden også for advokaten blev en realitet, at der ikke var mere at gøre for at få fat i denne del af Fr. Dreyers ejendomme, så skulle der nu dannes en andelsforening, som det var blevet aftalt.

Bygningerne var indtil 1982 lejeboliger og på skæringsdatoen den 1. februar 1983 var der præcis nok tilslutning til at ejendommen kunne blive til en andelsforening, og hermed en realitet.
Det var bestemt ikke alle beboere der var lige velvillige til at skulle erhverve sig deres andel for kr. 8.000,- for den mindste lejlighed på 62 kvadratmeter og op til 12.500,- for den største lejlighed på 102 kvadratmeter. Det var jo mange penge dengang (!), selvom den allerede forudbetalte husleje skulle modregnes i førnævnte beløb.

Den sidste lejelejlighed i foreningen blev solgt som andel i 2004.

En lille sjov anekdote omkring tidligere ejer Landsretssagfører Fr. Margot Dreyer er, at hun var personlig ven af daværende Statsminister Hr. Jens Otto Krag.
Af uvisse årsager havde den daværende Statsminister åbenbart brug for et ekstra kælderrum, og hvad var mere nærliggende for Fr. Dreyer, end at hjælpe hvor man kunne.
Ved gennemgang af tidligere dokumenter, fandt man den originale lejekontrakt fra 1976, og hvor det angives at Hr. Jens Otto Krag måtte slippe den nette sum af 100,- DKr. pr. måned.

Hells Angels overtog det gamle værksted I Polensgade 7 (naboejendommen), sandsynligvis gennem et køb af en stråmand, og købet kom i forlængelse med at HA, efter forhandlinger med Københavns kommune, skulle rømme og flytte fra rockerborgen i Titangade.
Eskaleringen og balladen omkring rockergruppen endte op med, at man mandag d. 13. jan 1997 fik beboere, med daværende Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen og Indenrigsminister Birthe Weiss i spidsen, lov til med hammer,- symbolsk at smadre murene på den lukkede og nu tidligere Hells Angels rockerborg.
Bagefter tog de rigtige nedrivere fat på opgaven med store maskiner. Imens stod beboerne og pressen og så på.
I 1999 blev grunden ryddet fuldstændigt og Københavns kommune opførte bygningen som Østrigsgades Skoles Fritidshjem nu har til huse i.

Det største enkeltstående projekt i ejendommens nyere historie fandt sted 15. februar 2004 hvor det var blevet vedtaget, at opsætte nye facademoduler der var langt bedre isoleret, med nye træ-alu vinduer fra Ideal-Combi.
Herudover blev alle kold-varmtvandsføringer til køkken og toiletter samt samtlige faldstammer udskiftet.
Alle radiatorer fik nye termostater og samtlige toiletter i ejendommene blev udskiftet.
Senere hen blev alle kloakinstallationer udskiftet i kælderniveau og hovedkloakårene blev strømpeforet, så vores kloaksystem er klar til de til tider voldsomme regnmængder.

Man kan se den ”nye” bygning fra ´99 der blev opført efter rockerborgen i de gamle værkstedsbygninger.
De 2 haver i gavlene ved indkørslen fra Serbiensgade – henholdsvis legepladshaven og “voksenhaven” bliver flittigt brugt af beboere i alle aldre.

I 2010 besluttede foreningen at der skulle altaner på ejendommene og de blev produceret og opsat af Kontech A/S.
Designet er valgt udfra flere faktorer. Forsatsgitrene på de eksisterende franske altaner har bestemt afstanden på de lodrette stivere på altanfacaderne.
De gråmaterede sidestykker i enderne af hver altan, svarer til den grå betonfarve i etageadskillelsen, og den mørke gelænder- og rammefarve på altanerne, afspejler de eksisterende vinduerammer.
Selve altanerne er ca. 4,65 X 1.40 meter, hvilket svarer til lidt over 6.5 kvadratmetre pr. altan. Tre altaner på ejendommen har dog lidt over 8,5 kvadratmeter.

I maj 2015 var det blevet tid til at reducere skorstenen fordi de øverste lag var blevet løse og forvitret.

Skorstenen består af en ydermur, en muret “midterkerne” og “inderkerne”.
Selvom ydermålene er 1,20 X 1,40 meter, så måler inderkernehullet kun ca. 0,60 X 0,80 meter.
Skorstenen blev reduceret med godt og vel 3,5 meter, og da foreningen havde fået lov til at deponere materialeaffaldet ned i skorstensrøret, endte det med at røret blev fyldt fra det gamle fyrrum i kælderen og helt op til den nye skorstenstop, med affaldsmateriale.
Skorstenen er reduceret til ca. 14 meter nu, så der er virkelig tale om meget affald.

Fyrrummet under den gamle skorsten blev også fyldt til randen, og hvor der før var 3 lodrette trin ned i en gammel fyrkælder, er der nu nivelleret ud og støbt et gulv i kælderniveau, og rummet skal nu bruges til nytterum.